Transfer Talk: Transfermarkedets logik skubber PC frem i forreste række nu

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

De seneste dage har der været afgivet bredsider mellem kritiske røster i pressen på den ene side og FC Københavns nybagte træner Jacob Neestrup og sportschef Peter Christiansen på den anden side. Dette i kølvandet på fyringen af Jess Thorup.

Denne klumme er ikke tænkt som en del af den mere eller mindre juicy debat, men dykker ned i de transfermekanismer, der har spillet ind og vil spille ind i FCK den kommende tid omkring en sportschef rolle.

En sportschef er en høvding og fansene er stammemedlemmer. Det er høvdingens opgave at signalere til fansene, at han/hun gør stammen stærk og gerne stærkere ved at hente nye dygtige spillere og en træner, der kan levere resultater, økonomi, fanstøtte og ikke mindst håneret overfor konkurrerende stammer. Det er sådan nogenlunde fodboldens væsen.

FCK har fået en sløj start på ligasæsonen. Seks nederlag i ti kampe er uhørt. Og selv om Jess Thorup for få måneder siden leverede et mesterskab og få uger siden en billet til CL’s gruppespil, så er der ingen kære mor i moderne fodbold. Snoren er kort.

Men der er mange forskellige typer fyringer i fodbolden. Fyringen af Thorup sætter de facto sportschefen under pres. Normalt sparker man hele staben ud, men i og med Neestrup forfremmes fra en rolle som assistent til chef, så er det en åbenlys mistillidserklæring til Thorup. Som i ’du er ikke dygtig nok til at forvalte de spillere, som jeg har hentet ind’. Og ’det mener jeg din assistent er’. Og dette på trods af at topscorer Pep Biel er solgt og erstattet af Andreas Cornelius, der måske nok er publikumsdarling, men en ganske anden type angriber, der vil tage tid at omstille holdet til at spille med og op på. Der vil Thorup have en rimelig anke – at den proces krævede mere tid end han fik, men her har ledelsen vurderet, at det ikke burde være et centralt og rimeligt issue.

Dermed bliver ansvaret for FCK’s fejlslagne start på sæsonen parkeret meget lokalt. Nemlig på Thorups bord.

Der bliver blandt spillere, agenter, ex-spillere, scouts og alle mulige andre som jeg taler med kun talt godt om Neestrup. Så det følgende handler hverken om ham som person eller hans faglighed. Men når man netop forfremmer assistenten til et job som hverken er AGF eller Randers, men Nordens med afstand største job og budget, så er det en udnævnelse med ædle legemsdele på huggeblokken. Og det er ikke for at tale de to jyske klubber ned, men for at understrege at FCK over de sidste 20 år har mejslet ind i Parkens beton at kun Europa og mesterskaber tæller. Og transferbudgettet er svulmet med. Så derfor kræver det et enormt mod og tro på egne vurdering, når en sportschef forfremmer assistenten til så stor en rolle – og et mod der medfører, at det er sportschefen, der står i forreste linje, hvis resultaterne udebliver, og kritikken kommer. Det er ikke den forfremmede assistent, der er i skudlinjen.

Der bliver jævnligt skrevet om X eller Y spiller købt ind i tiden efter Ståle Solbakken ikke har slået til. Der er hentet mange navne ind og andre er smuttet. Der kan være alle muligt forklaringer i kulissen på, hvorfor X eller Y ikke har slået til, men det er dog blevet til en titel og kvalifikation til CL’s gruppefase. Sidstnævnte mod den på papiret mest vanskelige modstander, som FCK kunne trække i kvalen.

Mesterskabet sværtes ofte på de sociale medier med forklaringer om, at det kun kom i mål på grund af FCM kvajede sig, og Brøndby i store dele af sæsonen ikke vidste, hvilket ben de skulle stå på, men at tage titlen kræver trods alt et arbejde, der skal gøres. Og gøres helt færdigt. Det leverede Thorup trods alt i en sæson med stor udskiftning i truppen og støj. Og bare ikke Thorup. Det var i lige så stor stil den trup, der var indsamlet på mesterskabstidspunktet af PC, der leverede. Det er jo netop sportschefens fremmeste opgave. At give cheftræneren de nødvendige og rigtige værktøjer, der skal til. Den mission lykkedes i foråret.

Og med tilgange som ikke mindst Matt Ryan, der virkelig har imponeret, så er der hen over sommeren lagt redskaber i cheftrænerens værktøjskasse fra øverste hylde, men at levere et scoop er ikke det samme som at eksekvere en strategi.

Og det er netop sagens kerne. Behovet for at den planlagte strategi nu lykkes.

Når den nybagte landsholdsspiller Rasmus Højlund står frem og undrer sig over, han ikke fik chancen i FCK og blot et år efter skiftet væk fra løverne er på karrieremæssig og prismæssig himmelflugt, så forstærkes dette behov for en succesfuld strategi. At overbevise kritikkere om, at der ikke bare er gang i svingdøren i spillertruppen, som vinden blæser. Men at truppen er købt ind og samlet til at eksekvere en levedygtig vinderstrategi. Og det med redskaber som Thorup ikke længere kunne bruge rigtigt, men som sportschefen nu står på mål for, at den forhenværende assistent kan.

Går det galt og træner og trup over tid viser sig uden den nødvendige kvalitet så er der nu ingen vej udenom, at PC må række hånden i vejret og sige ’min fejl’ og tage konsekvensen. Går det godt, så cementerer han sin position som den rigtige sportschef i Nordens førende klub, forvalter af det største transferbudget og en høvding, som fansene trygt kan stole på, har styr på strategien.