Kontinuerlig succes skaber kontinuerlig vækst i priserne på salgbare og især unge spillere.
Kontinuerlig succes skaber kontinuerlig vækst i priserne på salgbare og især unge spillere.
Baggrundsfoto: TT
FC Midtjyllands nederlag til Lyngby og rundens øvrige resultater forværrede ulvenes chancer for at snige sig med i top-6 markant. Det kan koste på transfersiden. I forhold til de europæiske ambitioner er det dog lige før, at det vil være lettere at forsøge at slå sig igennem for midtjyderne til Europa via syvendepladsen end jagte den drøm fra en bundplacering i mesterskabsslutspillet, men det er et sidespring.
I så fald vil FC Midtjyllands situation forværres markant og chancen for at snige sig med i top-6 minimeres.
I forhold til de europæiske ambitioner er det dog lige før, at det vil være lettere at forsøge at slå sig igennem for midtjyderne til Europa via syvendepladsen end jagte den drøm fra en bundplacering i mesterskabsslutspillet, men det er et sidespring.
Vi har været vant til FCM er en mesterskabskandidat. Det har de driftige folk i Herning/Ikast-klubben nidkært arbejdet sig frem til, hvilket ikke kun kan ses på trofæskabet, men også på regnskaber over salg af spillere.
Alene i denne sæson – hvis vi følger Transfermarkt som pejlemærke – er der solgt spillere for en samlet værdi på 200+ millioner kroner.
Kontinuerlig succes skaber kontinuerlig vækst i priserne på salgbare og især unge spillere.
Så hvad nu for FCM?
Isaksen er som tidligere nævnt i denne klumme en spiller, der ses som en mulig 100 millioner kroners spiller. Men at misse ud på mesterskabsslutspillet vil forringe det grundlag, som scouts fra interesserede europæiske klubber vurderer ham på de kommende uger.
Jeg har talt med tre udenlandske scouts fra klubber som alle har Isaksen på blokken, som en spiller der ikke bare skal følges, men også muligvis bydes på.
De forklarer alle uafhængigt af hinanden, at skal der betales toppris for en ung spiller fra den danske liga, så skal han ikke kun komme fra et tophold (også målt på akademi), men forårets kampe skal være mod ligaens bedste. Det gør noget negativt for prisen med en fornem præstation på udebane i et udsolgt Parken end halvtomme stadions mod nedrykningstruede klubber.
Det er en sideeffekt ved Superligaens struktur. At scouts, sportschefer og andet godtfolk får mulighed for at se ligaens bedste mod hinanden i slutspillet og altså det højeste niveau, som ligaen kan formå.
Kampe mod bund-6 giver ikke samme flueben og vil styrke de forbehold, som interesserede klubber måtte have. Og bliver han eller andre af de unge spillere ikke solgt til sommer, så venter der sandsynligvis en sæson uden europæisk fodbold som vurderingsgrundlag og platform til at vise sig frem.
Ovenstående kan læses som et skræmmescenarie. Det er det ikke. Sådan er transfermarkedets logik bare skruet sammen, og det kan koste FCM på bundlinjen.