FCK siger farvel til Victor Kristiansen – den sker – og goddag til 20 millioner euro samt en ny og højere hylde som sælgende klub.
FCK siger farvel til Victor Kristiansen – den sker – og goddag til 20 millioner euro samt en ny og højere hylde som sælgende klub.
Baggrundsfoto: TT
For en uge siden virkede Leicesters interesse for FC Københavns Victor Kristiansen aftagende. Nu er situationen vendt på hovedet i en sådan grad, at venstre backen – hvis de sidste detaljer afklares hurtigt – får debut for The Foxes snarest.
Ifølge mine oplysninger er Victor Kristiansen rejst til England for at gennemgå lægetjek. Dermed er det blot små detaljer, der mangler, før han kan trække i den blå trøje, og Leicester samlet sender 20 millioner euro i retning af København.
Grundbeløbet er over 100 millioner kroner – engelske kilder mener at vide, at pakken er 15 + 5.
Det beløb har været centralt for FCK af flere årsager.
For det første har FCK signaleret lukket dør og ingen salg af spillere bortset fra overskudslageret denne vinter. Salg fra start XI ville blive pålagt en forhøjet pris.
FCK er gået ind til dette vindue med ambition om at holde på truppen, minimal trafik og så frem mod forårets kampe. Derfor ville det kræve noget ekstra.
Og her rimer ekstra på 100 millioner kroner.
For det første for at kunne gå over den magiske grænse på grundbeløbet alene og ikke via bonusser og andet.
For det andet for at signalere en generel prisstigning i FCK’s katalog af spillere. De klubber som FCK er interesserede i koster mere, når FCK kommer på banen, fordi sælgerklub ved, at løverne har pengene. Og når det er tilfældet, så er det FCK’s heraf opgave at rykke ved egne prisskilte, så førstevalgsspillere nu rykker tættere på salgspriser, som man finder det i andre klubber i stil med hollandske klubber samt Club Brugge og Salzburg.
Dermed handlede det for FCK ikke kun om at sælge Victor Kristiansen for den højeste pris, men også bruge dette salg til at skubbe sig op på en højere hylde salgsmæssigt fremover.
FCK siger farvel til Victor Kristiansen – den sker – og goddag til 20 millioner euro samt en ny og højere hylde som sælgende klub.