FCK har brug for ham til januar. Mere end sommeren ’23.
FCK har brug for ham til januar. Mere end sommeren ’23.
Baggrundsfoto: TT
De seneste uger har set Thomas Delaney sat i forbindelse med tilbagevenden til FC København. Det er ikke overraskende.
Det har ligget i kortene siden han forlod hjerteklubben, at han skulle tilbage en dag. Som William Kvist gjorde det og senest Andreas Cornelius. Som kulturbærer og værdirepræsentanter.
Der var rygtet i sommer, der indikerede, at han kunne vende retur allerede sommeren ’22, men faste læsere af denne klumme vil vide, at det ikke var relevant, og han efter planen først trækker i FCK-trøjen sommeren ’23. Hvis alt var gået som ventet. Altså efter det manuskript, hvor FCK toppede ligaen og den slags.
Men transfermarkedets planer og logik er sjældent støbt i cement. Det skyldes ikke kun et trænerskifte i Sevilla, at Thomas Delaney allerede til januar kan skifte Sevilla ud med København. FCK’s, skal vi sige besværede, efterår har nødvendiggjort at speede den proces op.
Selv om FCK-lejren har fortalt, at de har småsnakket med Thomas Delaney, og vi heraf må konkludere, at Sevilla er helt afklarede med, at han taler med andre klubber, så får vi næppe en afklaring før efter VM.
Delaney har som bekendt været et godt navn i Premier League i årevis, og selv om han bliver 32 næste gang (dog først til september), så vil Delaney-lejren næppe afvise muligheden for en god slutrunde kan give et lille engelsk eventyr. Som også William Kvist gjorde det.
På den måde kan transfermarkedets logik holde FCK på pinebænken. For her er klummens kerne. FCK har brug for ham til januar. Mere end sommeren ’23.
FCK har fire kampe tilbage før den lange vinterpause. Af de fire kampe er modstandere som FC Midtjylland, Randers og AGF. Altså klubber der ligger foran FCK. Fire kampe, der vil definere de forsvarende mestres efterår. Vil de være i nærheden af førstepladsen? Eller være miles away, når efterårssæsonen fløjtes af?
Uanset hvad så skal FCK jagte de forreste til foråret i en nuance af damage control eller for at forfølge en spinkel chance for mesterskabet.
Mesterskabet er lig chancen for at spille i CL-kval. Det er her en investering som Thomas Delaney for alvor bliver relevant. Hvis vi ser bort fra signalværdi og hans popularitet blandt hjemmepublikummet, så kan investeringen forsvares, hvis han er med til at gøre FCK til mestre i denne sæson. Og dermed indløse kval-billetten til CL og den mulige guldregn.
Thomas Delaney vil naturligvis komme hjem på en topløn svarende til Andreas Cornelius og heraf stå for en stor del af det lagkagediagram, der udgør lønbudgettet. Vil det være den investering værd, hvis nu FCK synes uden chance for mesterskabet? Hvis det ligner Conference League til næste sæson, vil det så ikke være mere forsvarligt at sige okay. Denne sæson var en misser – vi bygger op om yngre spillere?
Delaney er en fabelagtig og aggressiv presspiller. En ’overfalder’ og leder (af den type som Thorup så berømt efterhånden efterlyste efter et af sine nederlag), men vil han miste procenter i sit spil i takt med alderen? Og er det reelt en mere bolddikterende midtbanestrateg i en trup primært fyldt med fart, som FCK har brug for?
Alt dette skal ikke læses som et forsøg på at fremstille en Thomas Delaney som en ’dårlig’ transfer. Det er ikke tanken. Han bør om nogen være en rollemodel for unge fodboldspillere.
Men FCK’s haltende start på sæsonen og trup-sammensætning samt transfermarkedets ustabile logik gør, at de har brug for Thomas Delaney allerede til januar.
Hvis altså resultaterne i de kommende fire kampe kan retfærdiggøre investeringen.