Der er to spor frem for Brøndbys transfervindue denne sommer. Og næppe en vej som flugter med Brøndbys fans forventninger.
Der er to spor frem for Brøndbys transfervindue denne sommer. Og næppe en vej som flugter med Brøndbys fans forventninger.
Baggrundsfoto: TT
Der er to spor frem for Brøndbys transfervindue denne sommer. Og næppe en vej som flugter med Brøndbys fans forventninger. I hvert fald hvis de seneste ugers susen på de sociale medier skal tages til indtægt. Det skal man generelt være varsom med, men efter en sæson med et mislykket titelforsvar (som vel næppe var realistisk), et målansvar efter salget af Uhre der ikke blev løftet som håbet og en billet til Europa der først kom i land i sidste øjeblik, så er det næppe for meget at konkludere, at den typiske blå-gule fan forventer en livlig aktivitet på spillermarkedet.
Det kommer ikke til at ske.
Der vil blive sagt farvel til Andreas Maxsø – hvis ellers hans agent denne gang kommer op med en troværdig køber efter farcen med først Rostov og så Bordeaux – formentlig en tyrkisk klub. Det er helt efter planen i og med Brøndby ikke bare en, men to gange har indkøbt en afløser for forsvarsgeneralen med først købet af Heggheim og siden Alves.
Derudover bliver det største spørgsmålstegn, angående spillere ud af butikken, Anis Slimane. Han har udenlandske bejlere, og er på vej mod et VM. Spørgsmålet er så om disse interesserede klubber vil købe nu eller have is i maven og vente til efter slutrunden. En cirkapris er 5-6 millioner euro. Et salg af Slimane kan sende Brøndby på spillermarkedet, men ellers skal der forventes lav profil.
Brøndby lavede i runde tal 100 millioner kroner på mesterskabet og Europa. De millioner er allokeret ligeligt til de næste tre år og er altså ikke en one off indsprøjtning på én gang. Det er der flere gode grunde til.
For det første har Brøndby en økonomisk strategisk plan at holde sig til. For det andet så er den aktuelle trup indkøbt til at levere fra næste sæson. Der var gang i svingdøren sidste sommer, og det har taget tid – og nok længere end forventet på direktionsgangene – at få skabt de nødvendige relationer og automatikker i Brøndbys trup og spil. Salget af Uhre var et godt bevis på, at det relationsmæssige spindelvæv endnu ikke var bæredygtigt. Det er ambitionen, at det skal være tilfældet nu som f.eks. Mathias Greve, der har været længe undervejs.
Yderligere to elementer spiller ind. Brøndby er pt. udstyret med en økonomisk muskulatur, der gør dem i stand til at købe spillere for en pris på omkring en million euro. Spillere i den prisklasse købes primært på potentialet og uden garanti for at kunne levere fra dag et. Tager det en måned eller et år at udfolde potentialet? Det vides ikke. Måske endda slet ikke. Sådan er gamet i moderne fodbold. Man får ikke meget sikkerhed for en million euro. Hvis Brøndby skruede op for blusset med køb af spillere til to-tre millioner euro, så ville ’garantien’ for at få en spiller, der kan præstere omgående ikke stige nævneværdigt. Så hvis Brøndby skal finde et tungere gear transfermæssigt, skal de op i lejet 4+ millioner euro for at finde ’performance spillere’ frem for potentiale spillere. Der er Brøndby budgetmæssigt ikke pt.
Den sidste detalje er fremtiden. Brøndby har en ekstrem talentfuld U17-årgang, som der forventes meget af med et stort kuld førsteholdsspillere herfra om få år. Hvis Brøndby køber breddespillere fra Norge eller Sverige nu, så vil disse med en vis sandsynlighed spærre en plads for fremtidens young guns. Og i værste fald sendes videre med tab.
Kort og godt. Rationalet er den nuværende trup er til mere, hvorfor der indenfor de nuværende økonomiske rammer ikke er ræson i at bøffe op.
Men! Det kan ændre sig. Der har i de seneste uger været skrevet om investorinteresse. Jeg er ikke blevet klogere på denne del i forhold til, hvor langt denne proces er, men en investor kan være den motor, der udløser større indkøb. Alt efter hvor stor en aktiepost Jan Bech Andersen i givet fald sælger.
Her kan der opstå et scenarie, hvor der stilles midler til rådighed til indkøb af præstationsspillere i prisklassen 4-5 millioner euro. Alt efter den pågældende investors ambitionsniveau. Dette vil dog kræve en markant investering i størrelsen 100+ millioner kroner.
Det er prognosen for Brøndbys transfervindue, men det siger sig selv, at alt kan ændre sig, hvis der kommer bud på tre-fire af truppens bærende spillere. Det er transfervinduets dramaturgi. Man ved aldrig, hvad der sker i morgen, men det bliver ikke Brøndby, der frivilligt rækker ud efter det dramatiske manuskript.