Transfer Talk: AGF’s oversete transfer problem

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

Det har ikke været en mindeværdig sæson for AGF. Efter resultater der talte for, at nu skulle AGF være en fast del af top-6, så blev denne sæson et ræs mod bunden.

David Nielsen er ude og en ny træner endnu ikke på plads.

De navne der høres på vandrørene, er Elfsborgs Jimmy Thelin, Moldes Erling Moe, FCK’s Hjalte Bo Nørregaard, Breidabliks Oskar Thorvaldsson og arbejdsløse Poya Asbaghi.

Når Jacob Nielsen er ved roret, så skal der nok være styr på og fremgang i økonomien – den del af den som ikke er 1:1 relateret til præstationerne på banen.

Silkeborg har de seneste år virkelig imponeret med deres fornemmelse for at talentudvikling og salg af dygtige unge spillere er vejen frem for de danske klubber. Selv ellers så pengestærke FCK ser den vej. De unge kan være enorme summer værd, så længe det går godt.

Og her er AGF’s oversete problem i et transfer-perspektiv. Der er ganske enkelt ingen guldfugle i truppen, der kan skydes af til en stærk (over)pris, som en stærk slutplacering kaster af sig. Et salg der kan booste transferbudget, gøre livet mere behageligt for en ny træner og styrke truppen frem mod næste sæson, hvor vi igen må forvente stærkere ambitioner fra AGF-lejren.

I et covid-19 ramt marked får man ikke mange penge for en spiller på 25+ år og typisk skal spilleren helst ikke være over 21, hvis der skal store beløb på bordet med mindre, der er tale om en decideret topklub.

Den mest indlysende 25+ spiller, der kan sælges, er Nicolai Poulsen. På Transfermarkt er han vurderet til lige under en million euro. Det får AGF ikke for ham efter sådan en sæson og i dette marked. Han har en større værdi på banen end at sælge ham til en discountpris.

Der er AGF ikke og med dansk fodbolds placering i den europæiske fødekæde, så er en placering i den tunge ende devaluerende for prissætningen. Det gør ondt i en sæson, hvor tv-pengene også har været færre end håbet.

Der er spændende unge navne i AGF’s trup, men priserne på de unge er også mærket af denne sæson. Hausner er højt værdsat i AGF, men de scouts fra klubber i Holland og Belgien, som jeg har drøftet AGF med, vurderer, at han er kold på markedet pt. og langt fra Transfermarkts prislap på 1,5 millioner euro. Det samme gælder for Albert Grønbæk, der viser gode prøver på sit spil, men hvis udvikling også er blevet ramt denne sæson, blandt andet fordi han ikke har spillet nok. Samlet set så er der ingen fra AGF’s trup, som vi kan forvente kan blive skudt af denne sommer med bare en medium millionregn til følge.

Det betyder ikke, at der ikke er perspektiver på sig. Eric Kahl har som venstrefodsspillere et ekstra plus i potentiale-bogen, og hvis Kurminowski kan forvandles til en målscorer, så er der også et perspektiv der.

De to spillere der var mest oplagte salgsemner denne sommer eller til næste vinter er enten fløjet eller bliver formentlig længe i AGF. Thorsteinsson ville være et oplagt salgsemne sommeren ’22, men AGF lykkedes ikke med at forlænge med den offensive islænding. Han smutter på fri transfer til formentlig enten Frankrig, Holland eller Belgien.

Mikael Anderson blev købt for 15 millioner kroner i FC Midtjylland – overpris ifølge Jacob Nielsen – men med henblik på at kunne sælge dansk-islændingen videre til et stort beløb. Det bliver ikke denne sommer og om en måned fylder han 24 år. Det bliver derfor tiltagende sandsynligt, at han bliver AGF en god soldat og efter kontraktudløb sommeren ’26 smutter gratis videre.

Det kan også være en ok case, så længe dyrt indkøbte spillere er med til at løfte prisen på de helt unge og skabe gode resultater og optur på banen. Og deri ligger problemet denne transfersommer for AGF.