Patrick Birch Braune er ambitiøs som ny Næstved-træner: Overlevelse er kun et mellemmål

Næstved Boldklub ligger sidst i NordicBet Ligaen, og den dårlige sæsonstart kostede tidligere på måneden Peter Bonde jobbet som cheftræner.

Næstved Boldklub ligger sidst i NordicBet Ligaen, og den dårlige sæsonstart kostede tidligere på måneden Peter Bonde jobbet som cheftræner. Ind er kommet 35-årige Patrick Birch Braune, og hans første fokus er at redde traditionsklubben – derefter skal der bygges på.

Det er ikke nogen nem situation, Næstved Boldklub befinder sig i.

Den sydligste af de fem sjællandske NordicBet Liga-klubber ligger efter sæsonens første 10 runder sidst, og derfor valgte klubben i landskampspausen at fyre klublegenden Peter Bonde.

Ind i hans sted er den tidligere mangeårige AB-træner, Patrick Birch Braune, kommet, og den umiddelbare ambition er ikke til at tage fejl af.

På kort sigt er der ikke så meget at være i tvivl om; Vi skal over den streg. Næstved skal blive i NordicBet Ligaen, og det skal vi over stregen for at gøre. Det er det, der ligger lige for. Det er den udfordring, der skal løses her og nu, og det er det, som vi har primært fokus på lige nu.

Vi skal have nogle point, og det gør man ved at finde den korteste vej til målet og ved at finde den nemmeste måde at vinde på, og det skal vi ikke være for fine til, når vi ligger i den alvorlige situation, som vi gør,” lyder det pragmatisk fra den nye cheftræner.

Selvom den primære målsætning er glasklar, så har den unge cheftræner høje ambitioner.

Når det er opnået (overlevelse, red.), for det er kun et mellemmål, så skal der selvfølgelig bygges på, så man kan drømme større, men situationens alvor skal tages i betragtning, og vi skal over stregen, og det er det, der ligger ligefor. Så skal vi skabe et fundament og begynde at flytte på alle de ting, så den her klub kan udvikle sig til noget, der kan endnu mere“, lyder det fra Birch Braune.



Patrick Birch Braune blev i april fyret i AB efter mere end ti år i Gladsaxe-klubben i forskellige roller, men alligevel overraskede det ham ikke, at der små fem måneder senere var bud efter ham fra en højere hylde.

Jeg var ikke klar over, at jeg skulle til Næstved, før [interessen] lige pludselig var der, men det var ikke en overraskelse for mig, at et NordicBet Liga hold var interesseret, og at det så blev Næstved, det glæder mig“, lyder det fra manden, der fredag kan fejre to ugers jubilæum som cheftræner i sin nye klub.

Selvom han stadig er helt ny i jobbet, så har han allerede fået et godt indtryk af sin nye arbejdsgiver og de omgivelser, klubben er en del af.

Det har været lidt hektisk, jeg skulle ind i det hele. At komme ind i en ny klub og møde en masse gode mennesker. Jeg har været imponeret af den måde, jeg er blevet taget imod med åbne arme og af folk, der vil en det godt og med et smil. Man mærker noget hjerte her.

Næstved er en fodboldby og et lokalsamfund, der er glad for fodbold og gerne vil Næstved Boldklub, og det skal jeg passe ind i, og jeg glæder mig til at være en del af et samfund her, der elsker fodbold, for det gør jeg også“, lyder det afslutningsvis fra Patrick Birch Braune.

Næstved Boldklub rykkede i foråret 2022 tilbage op i NordicBet Ligaen efter to sæsoner i 2. Division. Du kan spille på op- og nedrykkere fra NordicBet Ligaen her, og alle de andre fodboldligaer her.

© Copyright 2024 Casino NordicBet
Powered by WordPress | Mercury Theme