Mike Jensen har vænnet sig til ny rolle i HB Køge: Kan ikke være helt i kulkælderen når vi taber

Brøndby, Malmö, Rosenborg og cypriotiske Apoel Nicosia. Det er et par store klubber, Mike Jensen har været forbi i sin efterhånden lange karriere som professionel fodboldspiller. Siden februar 2021 har han dog været at finde i HB Køge, og i alle sine tre sæsoner i klubben, har Mike Jensen og HB Køge været en del af den tunge ende af NordicBet Ligaen.

Mike Jensen har været forbi flere skandinaviske topklubber, men den 36-årige midtbanespiller har de seneste tre år været et aldersmæssigt anker på HB Køges midtbane, og tilværelse i den tungere ende af NordicBet Ligaen har krævet en smule tilvænning.

Brøndby, Malmö, Rosenborg og cypriotiske Apoel Nicosia.

Det er et par store klubber, Mike Jensen har været forbi i sin efterhånden lange karriere som professionel fodboldspiller.

Siden februar 2021 har han dog været at finde i HB Køge, og i alle sine tre sæsoner i klubben, har Mike Jensen og HB Køge været en del af den tunge ende af NordicBet Ligaen.

Kampen om pokaler er skiftet ud med kampen for at undgå nedrykning, og det har krævet tilvænning.

”Det er noget af det, der har været svært ved at være her. Vi taber flere kampe, end vi vinder, og det har jeg ikke været vant til før, så det har været en tilvænning, men så lærer man at sætte fokus på nogle andre ting, og man lærer også nogle ting.”

”Da jeg var i Rosenborg var man jo helt nede, hvis man havde tabt en kamp, og det var jo nærmest en katastrofe, hvis man tabte to kampe i streg, og det påvirker en i hverdagen eller i hvert fald i tiden lige efter.”

”Det har jeg lært at lægge lidt mere fra mig lidt hurtigere, for hvis man kravler helt ned i kulkælderen, hver gang man taber to kampe i streg, så ville jeg fandme befinde mig meget dernede (i kulkælderen, red.), så det har været udfordrende men også lærerigt at være med i den anden ende af tabellen,” lyder det fra Mike Jensen.



Mike Jensen er med sine 36 år suveræn alderspræsident i HB Køge, og faktisk er han den ene af bare to spillere over 25 i HB Køge-truppen.

Den nye rolle har også betydet, at han har ændret sig – i hvert fald til træning.

”Det med at koge over på træningsbanen, det er jeg vokset lidt fra. Det sker jo i ny og næ i kampene, men ikke så tit på træningsbanen mere. Der skal være en eller anden form for temperatur – det synes jeg, er en del af fodbolden – både til træning og i kamp – men med den rolle jeg har på holdet nu, der står jeg lidt mere fore stabilitet.”

”Jeg tror ikke, det er smart, at en anfører er så udadreagerende og farer op og ned og svinger meget i humør. Der er jeg nødt til at fokusere på lidt stabilitet og ikke have de udfald, som jeg måske havde mere, da jeg var ung – der har jeg nok ændret mig lidt,” lyder det fra Mike Jensen.

Med sine 36 år er Mike Jensen stort set egenhændigt skyld i, at HB Køge-truppens gennemsnitsalder sniger sig over 20 år. Sjællændernes 24 mand store trup snitter 21,1 år, og dermed har de den suverænt yngste trup i NordicBet Ligaen.

© Copyright 2024 Casino NordicBet
Powered by WordPress | Mercury Theme