Cheftræner Per Frandsen lægger ikke skjul på, at han også er overrasket over succesen.
Cheftræner Per Frandsen lægger ikke skjul på, at han også er overrasket over succesen.
Slutspurten i NordicBet Liga er i fuld gang, og aktuelt konkurrerer fire klubber om at nappe de to oprykningsbilletter til Superligaen, og blandt kandidaterne skiller særligt én klub sig ud.
For mens klubberne fra Lyngby, Horsens og Helsingør alle har været i landets bedste række indenfor de seneste fem år, har Hvidovre IF ikke været i Superligaen siden 1996/97-sæsonen. Klubben består af ganske få ansatte, og førsteholdet er sat sammen af halvtidsprofessionelle fodboldspillere, der har et ”almindeligt” arbejde ved siden af.
I spidsen for holdet står cheftræner Per Frandsen, og han lægger ikke skjul på, at han også er overrasket over succesen.
”Målet var oprindeligt at komme i top 6. Det følte vi var realistisk. Vi spillede godt allerede sidste år og vandt nedrykningsspillet, så vi vidste, at der var noget på vej, men at vi her et år senere med fem runder tilbage skulle kæmpe med om oprykning; det er der ingen der turde at drømme om,” siger Per Frandsen.
Den tidligere landsholdsspiller har været cheftræner i Hvidovre siden sommeren 2017, og han har været med til at føre klubben fra 2.division til toppen af NordicBet Liga. Han fremhæver sammenholdet i klubben som en af årsagerne til de gode resultater.
”Omklædningsrummet er altid noget af det vigtigste. Vi har det godt med hinanden, og vi vil gerne løbe den ekstra meter for hinanden. Derudover tror jeg også, at det betyder noget, at vi har været sammen i så lang tid. Det er ikke mange nye spillere, vi har fået ind. De ved hvad jeg gerne vil, hvordan jeg gerne vil spille fodbold, og hvad jeg kræver af hver enkelt. Det er så kulmineret, og når man vinder fodboldkampe, så får man selvtillid og det giver flere sejre,” siger Per Frandsen, der også beretter om en mentalitetsænding i Hvidovre.
”Før i tiden var det måske okay, at vi tabte til Vejle, selvom vi spillede skide godt og skulle have vundet – fordi de var fuldtids, og vi bare Hvidovre – men det er vi kommet over, og det er sgu ligegyldigt, hvad vi er – vi kan sgu sagtens spille fodbold og vinde fodboldkampe, og vi sgu gode til det. Det er den mentalitet, vi har fået ind, Når vi stiller op på dagen, er vi lige så gode som mange andre hold,” fastslår Per Frandsen.
Aabech og de andre gamle drenge
Hvidovres trup består af en del unge spillere, men også en håndfuld erfarne folk, der har spillet mange år på topplan. Spillere som Martin Spelmann, Matti Lund Nielsen, Daniel Stenderup og Kim Aabech har alle alderen til at spille oldboys-fodbold, men de udgør alle en vigtig del af holdet, selvom de har arbejde eller studier ved siden af og er i gang med at planlægge livet efter fodbolden.
”De kommer stadig herud med en sult, og jeg tror faktisk, at de nyder fodbolden endnu mere. De er på arbejde en hel dag, og så kommer de herud og er sammen med drengene. De har det sjovt og yder måske endnu mere, fordi man ved, det er ved at være slut. Sådan en som Aabech kom jo samme tid som mig og har jo været fuldstændig outstanding. Stenderup har også været en af de bedste forsvarsspillere i ligaen i den her sæson i min verden. De har stadig sulten, og så er de gode til at lære fra sig til de unge drenge. Så på den måde har det hele bare kulmineret i år,” fortæller Per Frandsen.
Særligt Kim Aabech er en interessant skikkelse i Hvidovre-truppen, for offensivspilleren er blevet 39 år, men er stadig en iøjnefaldende spiller i NordicBet Liga. Per Frandsen er også fuld af lovord om den erfarne profil.
”Han er en fantastisk dreng, en god spiller, god for de unge spillere, og han ved, hvad det handler om, når vi spiller. Jeg er overrasket over, hvor meget han løber i kampen. Jeg indrømmer gerne, at de sidste 2-3 år har jeg dømt ham ude hvert år og tænkt ’nu er det tid til oldboys’, men han har sgu bidt sig fast og vist mig, at jeg har taget fejl hver gang. Han er god for de unge spillere, for når det ikke kører, er det ofte de unge, der får skylden, og der er han meget hjælpsom og et godt eksempel,” fortæller Per Frandsen, der fremhæver Kim Aabechs optimistiske og konstruktive tilgang til sine holdkammerater.
Da Hvidovre IF for nogle år siden spillede om at rykke fra 2.division til NordicBet Liga, fik holdet tildelt et straffespark i en kamp. Unge Lirim Qaumli fik lov at sparke – og han brændte. Det var den unge spiller naturligvis ødelagt over i pausen af kampen, men da gik Kim Aabech hen til ham og sagde: ’Bare rolig, jeg lægger den ind til dig om 10 minutter, og så scorer du’. Og det skete lige præcis i anden halvleg.
”Det er sådan nogle ting, han er frisk på. Han betyder meget, både udenfor banen og på banen, specielt i den måde, vi spiller på. Han har nemlig en fodboldhjerne og et venstreben, der er outstanding, så han er god på alle de parametre,” siger Per Frandsen.
Aabrink, Auri og Big Sam
Det var ikke planen, at Per Frandsen skulle være fodboldtræner, da hans karriere gik på hæld for snart 18 år siden. Da han havde spillet sine sidste kampe på engelsk grund efter mange sæsoner i Bolton, Blackburn og Wigan, tog Per Frandsens agent Karsten Aabrink fat i ham og spurgte, om han ville hjælpe som rådgiver i Aabrinks agentvirksomhed. Det ville Per Frandsen gerne; han skulle ikke arbejde som agent, men i stedet tale med spillerne og rådgive dem om forskellige situationer. På den måde fortsatte Per Frandsen i fodboldverdenen, og det gav ham lyst til mere.
”Jeg så en masse ungdomsfodbold og blev så bidt af det og tænkte “det kunne jeg godt tænke mig at være en del af”. Jeg tænkte, at der var en række ting, jeg kunne gøre bedre, og jeg havde en klar filosofi omkring, hvad jeg gerne ville, og hvordan jeg ville spille fodbold. Dengang kendte jeg ikke Per Rud og Auri, men de manglede en assistenttræner i HB Køge, og så ringede jeg til dem. Jeg blev så ansat, og det var egentlig sådan det startede,” fortæller Per Frandsen.
”Det var godt at komme under deres vinger og lære en masse. Det er nemt nok at have alle mulige ideer, men du skal også kunne sætte træningsøvelser op og alt det der. Så det var god lærdom at være assistenttræner et par år, inden jeg overtog jobbet som cheftræner. Det er jeg taknemmelig for,” tilføjer han.
Per Frandsen har gennem årene haft mange forskellige trænere på både klubniveau og landsholdsniveau, og derfor har han kunne trække på mange erfaringer fra sin spilletid. Som spiller er han særligt forbundet med tiden i Bolton, hvor han blandt andet spillede under Sam Allardyce med tilnavnet ’Big Sam’.
”Jeg har taget noget med mig fra nogle forskellige trænere. Jeg har jo lidt fra Colin Todd, som hentede mig til Bolton og ’Big Sam’, for man skal ikke undervurdere ham. Han havde et ry for at skulle spille meget på lange bolde, men det gjorde vi ikke. Vi kunne ikke spille med lange bolde, når vi havde typer som Jay-Jay Okocha og Ivan Campo. Der var vi nødt til at spille fodbold. Vi spillede meget med det høje aggressive pres, hvilket drillede mange af de store hold, da de ikke havde prøvet det før. Man kan sige meget om Big Sam, men alt det der med, hvor meget de løber og træner; der var han forud for sin tid. På alle de parametre tager man det bedste med fra de trænere, man har haft,” siger Per Frandsen.
En drøm om Superligaen
Han har været en del af Hvidovre IF i fem år, og modsat spillerne har han ikke et arbejde ved siden af. Han trives med at kunne koncentrere sig fuldt ud om fodbolden, og han har ikke haft store overvejelser om at skifte til en anden klub. Han har tidligere været i Brøndby som U19-træner og i AB som cheftræner, og så har der været nogle få følere fra udenlandske klubber. Men selvom han også drømmer om at blive Superliga-træner, er det ikke hans fokus.
”Jeg er måske lidt anderledes end andre, for når jeg er et sted, så fokuserer jeg 100% på at gøre mit bedste. Så fokuserer jeg på at gøre alt rigtigt, og så håber jeg, at resultaterne kommer; så skal det næste tilbud nok komme. Det er ikke sådan, at jeg vil være ærgerlig, hvis jeg ikke bliver Superliga-træner, men det er da selvfølgelig noget, jeg gerne vil prøve – udfordre de bedste med de bedste forudsætninger,” siger Per Frandsen, der jo også ”bare” kan blive Superliga-træner i Hvidovre.
For selvom drømmen om Superligaen led et knæk i seneste weekend, er mulighederne for en oprykning ikke udelukket. Det vil være en sensation, men det har Per Frandsen før været en del af i England, og han er helt med på, at det vil være stort for både ham og klubben.
”Det vil være fantastisk for klubben først og fremmest. Pengemæssigt vil klubben stå rigtig godt fremadrettet. Personligt vil det være en mulighed for at vise mig frem på Superliga-plan. Sådan er det for mange trænere generelt. Jeg er sikker på, at ”Big Sam” aldrig var blevet Premier League-træner, hvis ikke han var rykket op med Bolton, når man tænker på hans ry, og det han kom med fra Notts County og Blackpool. Men han beviste sig med Bolton og var så dygtig. Han nåede jo at blive landstræner. Så man er jo nødt til at rykke op for at vise sig frem,” siger Per Frandsen.