De bedste fodboldspillere i 2022

I denne artikel kigges der nærmere på nogle af de fodboldspillere, som især har stået ud blandt mængden i år 2022.

Selv når man sammenligner med moderne fodboldstandarder har 2022 været et yderst begivenhedsrigt år. Sidste sæsons Champions League var fyldt med drama og intriger, mens et tæt titelræs fandt sted i både Premier League i England og La Liga i Spanien.

Mange forskellige spillere gjorde en stor forskel for deres hold og deres landshold i året der gik. I denne artikel kigger vi nærmere på nogle af de fodboldspillere, som især har stået ud blandt mængden i år 2022.

Indhold i artiklen



Bedste fodboldspillere i 2022

Lionel Messi

Største øjeblik

Det 35-årige geni leverede en af sine bedste præstationer ved semifinalen i VM i fodbold. Den kroatiske forsvarer Josko Gvardiol så ud til at lukket boksen helt af for Messi, men alligevel fandt argentineren en vej rundt om ham – ikke bare én, men hele to gange – og fik endvidere også efterfølgende lagt op til Julian Alvarez, som scorede.

Hvad skilte sig ud?

Messis præstation under hele VM var spektakulær. Både ham og hele det argentinske hold i helhed startede lidt langsomt ud, men voksede sig stærke og farlige, da det behøvedes. Der er dog ingen tvivl om, at Argentina ikke havde vundet, hvis det ikke havde været for Messi.

Hvad gjorde ham speciel?

Det er svært at skrive noget nyt om en spiller, som har imponeret fodboldfans i snart to årtier. Messi er måske ikke så hurtig, som han engang var, men hans hjerne er skarpere end nogensinde, og hans driblinger og afleveringer forbliver i en klasse for sig, trods hans alder.


Karim Benzema

Største øjeblik

Benzema vandt Ballon d’Or for første gang i hans karriere i november. Spilleren, der tidligere har stået i skyggen af Ronaldo, har nu taget hovedrollen i Real Madrid efter portugiserens afgang.

Trods hans 34 år, har Benzema aldrig spillet bedre end han gjorde i 2022.

Hvad skilte sig ud?

Franskmanden blev for alvor vækket til live i knockout runden i Champions League. Hans hattrick mod Paris Saint-Germain vendte et 2-0 nederlag til en 3-2 sejr.

I hans næste kamp i Europa, scorede Benzema endnu et hattrick, da Madrid slog Chelsea i London.

Hvad gjorde ham speciel?

Benzema er blevet en elite målscorer. Han har ramt nettet hele 44 gange i 46 kampe for Madrid i 2021/22 sæsonen. Heriblandt imponerende 15 mål i 12 Champions League kampe.

Benzema bringer dog mere til kampen end bare mål. Han er utrolig dygtig til at aflæse spillet og skabe store chancer for hans holdkammerater. Samtidig gør hans agile fysik, at han ofte kan undvige modstanderens forsvarere.


Sadio Mane

Største øjeblik

Mane’s største øjeblik var i starten af året, hvor han hjalp Senegal med at vinde Africa Cup of Nations for første gang.

Senegal, der var favoritter før turneringen, vandt over Egypten via straffesparkskonkurrencen i forlænget spilletid i finalen. Det afgørende spark stod Mane for, og som altid holdt han nerverne i ro, da presset var størst.

Hvad skilte sig ud?

Mane’s præstationer i Liverpool skal også nævnes. Hans form var fremragende i adskillige måneder, hvor de røde gik efter sejren i hele fire forskellige turneringer – Premier League, Champions League, FA Cup og EFL Cup.

Dette skete, trods han blev flyttet til en mere central rolle på holdet, efter Luis Diaz’s ankomst. Mane var som altid en gentleman og skabte ikke et postyr, men fortsatte med at levere i sin nye position.

Hvad gjorde ham speciel?

Mane giver ikke hans modstandere et øjebliks ro. Mange spillere med hans talent ville holde sig til det angribende felt på banen, men Mane arbejder ekstremt hårdt, selv når hans hold ikke har bolden. Med andre ord er han enhver træners drøm.


Kylian Mbappe

Største øjeblik

Mbappe var en af de fremtrædende spillere under VM i fodbold, og det var da også ham, som blev turneringens topspiller.

Især hans præstation i kampen mod Polen var ekstraordinær. Mbappe scorede to fantastiske mål fra hans yndlingsposition på venstre side, hvilket førte Frankrig til kvartfinalerne. Når han først er i gang, er der ingen, som kan stoppe ham.

Hvad skilte sig ud?

Mbappe var en spiller med stort potentiale, da han startede sin karriere i Monaco, men nu er han blevet en all-around imponerende fodboldspiller.

Franskmandens beslutningstagen er stensikker, hans resultater er til at stole på, og han kan komme forbi stort set alle forsvarere med hans boldhåndtering, hastighed eller en kombination af de to. Paris Saint-Germain angriberen er der ikke mange, der kan stoppe.

Hvad gjorde ham speciel?

Kombinationen af fysisk og teknisk talent er hovedårsagen til, at Mbappe er så god som han er. Man ser mange ligheder mellem ham og Ronaldo – den ikoniske brasilianske angriber, som kunne have opnået endnu mere, hvis det ikke havde været for hans skade.

Hvis Mbappe kan holde sin form og holde sig fri for skader, er der ingen begrænsninger for, hvad den 23-årige kan opnå.


Robert Lewandowski

Største øjeblik

Lewandowski vandt ikke Champions League med Bayern Munchen sidste sæson, Polen var aldrig sat til at være favoritter til VM, og Barcelona har haft en skuffende start på den igangværende sæson.

Alligevel kom Lewandowski flyvende fra start i hans nye spanske klub, hvor han formåede at score ni mål i hans første seks kampe. Så kan man da tale om at starte på den gode fod i en ny klub.

Hvad skilte sig ud?

Når en fodboldspiller er så talentfuld som Lewandowski kan det være nemt at tage hans talent for gode.

På trods af, at han gennemsnitligt har haft tæt på et mål per kamp i mange år efterhånden, betyder det ikke, at man skal overse, hvor fantastisk en spiller han er. Lewandowskis præstationer på tværs af forskellige klubber i forskellige ligaer er, hvad der skilte sig ud i 2022.

Hvad gjorde ham speciel?

Lewandowski er en førsteklasses-målscorer. Med sine 34 år, holder han sig primært indenfor straffesparksfeltet disse dage, mens hans præstationer derinde er fænomenale.

Lewandowski kan score enhver type mål. Højre fod, venstre fod, hovedstød, langt fra, tæt på – you name it. Giv ham en bold i straffesparksfeltet, og du kan forvente et mål.


Vinicius Junior

Største øjeblik

Aspirerende fodboldspillere verden over drømmer om at score det afgørende mål i en begivenhed som finalen i Champions League, og det var lige præcis, hvad Vinicius gjorde i 2022.

Fede Valverde sendte en smuk aflevering afsted til Vinicius, som fik snoet sig væk fra Trent Alexander-Arnold og sendte bolden direkte i nettet. Det var det eneste mål i kampen, hvor Real Madrid slog Liverpool i Paris.

Hvad skilte sig ud?

Vinicius gennemgik en stor forbedring i 2022. Tidligere i hans Madrid karriere stolede hans holdkammerater ikke helt på brasilianeren. Hans beslutningstagen var utilregnelig, og hans afleveringer manglede ofte det sidste strøs magi.

Over de seneste 12 måneder er han blevet en langt mere poleret spiller, hvilket kom til udtryk ved hans fire mål i gruppespillet i Champions League.

Hvad gjorde ham speciel?

Vinicius er sådan en spiller, som full-backs frygter at stå over for. Han er hurtig, drillende og besidder imponerende boldkontrol. Derudover har han også talent for at komme udenom forsvarerne på begge sider. Han bliver også bedre og bedre til at skyde bolden i nettet, hvilket skete hele 22 gange i 2021/22 sæsonen.


Kevin De Bruyne

Største øjeblik

Med Liverpool lige i hælene på dem om titelræset i 2021/22 Premier League sæsonen, havde Manchester City ikke råd til at miste ét eneste point.

I en potentiel svær kamp mod Wolverhampton Wanderers i maj, scorede De Bruyne hele fire mål, der hjalp Pep Guardiola’s hold til en afgørende 5-1 sejr. Det var en spektakulær præstation fra belgieren.

Hvad skilte sig ud?

De Bruyne’s konsistens i starten af sidste sæson var fremragende. Hver eneste gang, at Manchester City havde brug for ham, stod han klar til at levere. Når de andre ikke klarede skærene, så kunne man altid regne med De Bruyne.

Hvad gjorde ham speciel?

Hvis du skulle klone en fodboldspiller til at lave den perfekte XI, så ville De Bruyne nok være det bedste bud.

Udover at være kreativ, atletisk, klog og alsidig, så har belgieren også talentet til at træde til i afgørende situationer og kampe, når hans hold har allermest brug for det. Nogle vil argumentere, at han har været den bedste spiller i Premier League i flere år på nuværende tidspunkt.


Thibaut Courtois

Største øjeblik

Courtois var ansvarlig for en af de bedste fodboldøjeblikke i 2022 med hans heroiske indsats i Champions League finalen. Real Madrid målmanden præsterede på topniveau og gjorde det helt umuligt for Liverpool at sparke bolden i nettet.

Uden belgieren mellem de to stolper havde Jurgen Klopp’s hold uden tvivl slået Madrid i finalen. Courtois ene imponerende redning efter den anden var i sidste ende det, der gjorde, at hans hold fik lov til at løfte trofæet til sidst.

Hvad skilte sig ud?

Champions League finalen var ikke en isoleret toppræstation. Courtois var fremragende for Real Madrid hele året, hvor han gang på gang stoppede ellers stensikre målskud.

En anden ting ved målmanden, som skilte sig ud, var hans tilstedeværelse udenfor fodboldbanen, hvor han ikke var bange for at udtrykke sin utilfredshed. Courtois kritiserede højlydt et britisk magasin, efter de ikke inkluderede ham i en liste over verdens bedste målmand. Ligeledes reagerede han dårligt, da han fandt ud af, at han blot blev nummer syv i ræset om Ballon d’Or titlen.

Hvad gjorde ham speciel?

Courtois er 2 meter høj, så det er imponerende, at han har så hurtige reflekser. Hans lange arme gør det muligt for ham at nå bolde, der ellers ser ud til at ville ramme helt i hjørnet af målet. Han er dog lige så hurtig til at fange de bolde, der er helt nede ved anklerne.



Top målscorere 2022

3. Christopher Nkunku (37 klubmål)

Nkunku kunne ikke deltage i VM grundet en skade den første dag. Dette var en stor skuffelse for spilleren, der har haft et helt fremragende år.

RB Leipzig spilleren scorede hele 37 mål sidste år, hvilket har resulteret i rygter om en transfer til en af Europas største klubber i 2023.

2. Robert Lewandowski (38 klubmål)

Lewandowski ser kun ud til at blive bedre med årene. Sidste sæson var han topscorer i Bundesligaen for Bayern München, før hans sommerskift til FC Barcelona.

Polakken havde dog ikke brug for tid til at falde på plads i hans nye rammer. Han scorede nemlig hele 18 mål i hans 19 kampe.

1.   Kylian Mbappe (41 klubmål)

Det blev endnu engang ikke til et Champions League trofæ for Paris Saint-Germain sidste sæson, men det forhindrede ikke Mbappe i at få scoret en hel del mål under Mauricio Pochettino. Han har fortsat sin form, siden Christophe Galtier tog ansvaret for de franske giganter midtvejs i 2022.

Ingen anden spiller i Europa’s fem bedste ligaer fik nettet til at blafre flere gange end Mbappe i 2022, der scorede hele 41 mål.


Nye stjerner i 2022

Pedri & Gavi

Ligesom Xavi Hernandez og Andres Iniesta før dem, kommer Pedri og Gavi som et par. Der er mange ligheder mellem de to midtbanespillere: begge er teknisk talentfulde og intelligente spillere, der ser ud til at blive fremtidens stjerner.

Pedri kom ikke til Barcelona via deres akademi, men kunne ikke være et bedre match for klubben. Gavi, der er to år yngre end sin 20-årige kollega, har været en del af Camp Nou, siden han var 11 år gammel.


William Saliba

Arsenal indgik en kontrakt med Saliba tilbage i 2019, hvorefter de sendte ham på lån til henholdsvis Saint-Etienne, Nice og Marseille. Efter at have forbedret hans teknik i Frankrig, var forsvareren blevet klar til Premier League med Mikel Arteta ved styret.

Arsenal-træneren har vist sig at have haft helt ret. Saliba har været revolutionerende i Arsenals forsvar, hvor han kombinerer sine tekniske talenter og fysik med gode resultater.


Khvicha Kvaratskhelia

Kvaratskhelia var ikke et kendt navn i begyndelsen af 2022, hvor han gennemgik sin transfer med Dinamo Batumi. Napoli scouten spottede dog noget specielt i ham, og en aftale henover sommeren førte ham til Italien.

Kvaratskhelia har været helt sensationel for Luciano Spallettis hold, som er i toppen af Serie A og videre forbi gruppespillet i Champions League. I hans første 12 kampe for klubben, scorede georgieren hele seks mål og havde fem assists.


Jude Bellingham

Bellingham har været en af de bedste fodboldspillere under 21 år på verdensplan i 2022. Efter at have set hans præstation for England under VM, er det svært at tro på, at han stadig er en teenager. Bellingham spiller med en modenhed og intelligens, der normalt ikke er at finde hos fodboldspillere på hans alder.

Han er også en naturlig leder og har flere gange været kaptajn for Borussia Dortmund. Midtbanespilleren ser dog ud til at forlade Signal Iduna Park til sommer, hvor flere Europæiske storklubber er klar til at smide mange penge efter den unge spiller.


Jamal Musiala

Tyskland kom aldrig videre end til gruppespillet i VM 2022, men Musiala var stadig en af topspillerne i løbet af den første runde. Han spillede på en række forskellige positioner på midtbanen og gjorde sig især bemærket med hans fodarbejde og dribleegenskaber.

Musiala har også etableret sig som en af Bayern Münchens vigtigste spillere – hvilket ikke er en nem opgave taget i betragtning, at den tyske klub er en af de største på verdensplan. Med sine kun 19 år har han en lys fremtid foran sig.


© Copyright 2024 Casino NordicBet
Powered by WordPress | Mercury Theme